Sálarligur harðskapur er ósjónligur og torførur at prógva

Sálarligur harðskapur er ósjónligur og torførur at prógva

Psykisk vold er overset

LOKKs årsstatisk for 2010 viser, at 98 pct. af de kvinder, der kommer på krisecenter har været udsat for psykisk vold. Psykisk vold er et udbredt problem, men overset – måske netop fordi vi ikke kan se den.

Af Louise Albers, november 2011

Psykisk vold kan være hån, latterliggørelse, nedladende eller ydmygende bemærkninger eller ondskabsfuld kritik, men den psykisk vold efterlader ikke synlige ar på kroppen. Af LOKKs statistik fremgår det, at i forhold hvor der er fysisk vold, er psykisk vold næsten i alle tilfælde gået forud for at volden bliver fysisk.

Hverken i Danmark eller i udlandet anerkendes psykisk vold, selvom den tydeligvis kan have store konsekvenser for den voldsudsatte, konstaterer Ask Elklit, som er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet.

”Jeg oplever ikke, at der herhjemme er en anerkendelse af psykisk vold. Og egentligt heller ikke i udlandet. Det til trods for at psykisk vold giver varige psykiske men, hvis man er i et afhængighedsforhold – økonomisk, socialt og psykologisk,” understreger Ask Elklit.

Hanne Pedersen, der er autoriseret psykolog, sexolog og parterapeut med praksis i København arbejder dagligt med par, hvor den psykiske vold er et problem.

”Det skyldes antageligvis, at den, der udøver psykisk vold ofte mener, at han eller hun er i sin gode ret til at gøre det, og at den krænkede part måske allerede kørt så langt ned, at hun (det er typisk en kvinde) ikke magter at fastholde, at hun ikke kan eller vil leve med det længere. Ligesom det gør sig gældende i fysisk voldelige forhold, taler den krænkede part typisk ikke med vennerne om problemet, fordi hun er flov over at lade sig byde denne behandling og er bange for, at venner og familie vil sige, at hun skal forlade forholdet, hvad hun måske ikke er klar til,” forklarer Hanne Pedersen.

Psykisk vold kan have mange former, og Hanne Pedersen har i sit hverv mødt de fleste.

”Tavsheden er den værste. Her svarer manden højst med enstavelsesord, og henvender sig måske aldrig til kæresten eller børnene. Jeg har haft eksempler på, at denne tavshed stod på i tre måneder. Andre former for psykisk vold kan være nedladende og nedgørende bemærkninger eventuelt foran børn, venner og familie. Bemærkningerne kan eksempelvis handle om at forstørre et fejltrin eller gøre grin med partnerens synspunkter. En anden effektiv metode kan være at ignorere sin kone eller kæreste totalt til et selskab og kun have øje for andre, flirte og vippe hende lidt aggressivt væk, hvis hun prøver at få kontakt. Kritik af udseende eller skældsord er også hyppigt forekommende. Måske prøver hun at tale om, at hun har det skidt, hvor han typisk vil gå og smække med døren efter at have kaldt hende for konfliktsøgende, dum ko eller andet,” oplyser Hanne Pedersen.

Psykisk vold har alvorlige konsekvenser for den voldsudsattes selvværd og langt over halvdelen af Hanne Pedersens klienter, som har haft dette problem, har udtrykt ønske om, at de hellere ville have, at deres partner slog.

”Den konstante angst for, at der nu igen kommer dårlig stemning i hjemmet gør, at hun på alle måder, ligesom i fysisk voldelige forhold, prøver at undgå at gøre ham utilfreds. I sådanne forhold vil kvinden typisk også, forståeligt nok, miste lysten til sex, hvorved manden mener, at han nu har endnu en grund til at drive psykisk terror. Mange kvinder har derfor sex for husfredens skyld, som det er karakteristisk i andre dysfungerende parforhold. På længere sigt udvikler kvinden derfor ofte voldtægtslignende reaktioner såsom lede, kvalme, aversion, grådlabilitet mm. Det er også helt karakteristisk, at mange af disse kvinder løber ind i en depression eller misbrug af alkohol eller medicin, hvilket kan give ham endnu et våben”, fortæller Hanne Pedersen.

Ask Elklit, der i mange år har forsket i voldens konsekvenser, mener ikke psykisk vold endnu har opnået den forskningsmæssige opmærksomhed, som vi for eksempel har på fysisk vold eller incest.

”Der skal forskning til, som støtter de kliniske- og hverdagens erfaringer omkring psykisk vold. Jeg har lige været på en stor traumekonference i USA, hvor jeg har hørt i hvert fald fire oplæg om psykisk vold, så måske er der et gennembrud på vej,” fortæller Ask Elklit.

Ask Elklit mener desuden, at vi vil kunne hindre forhold med psykisk vold i at udvikle sig til forhold med fysisk vold, hvis vi som samfund og individer var mere bevidste om, hvad psykisk vold er og hvilke faresignaler, man skal se efter.

”Det er jeg overbevist om. Der er tit en længere periode med psykisk vold, før den fysiske vold indtræffer,” konstaterer Ask Elklit.

Den psykiske vold har også mere langsigtede konsekvenser – også for de børn, der vokser op med den psykiske vold og som voksne viderefører samme mønster, som de selv er vokset op med.

”Par, som kommer i terapi grundet psykisk vold kan godt hjælpes, hvis manden faktisk længes efter at få sin glade kone igen og blot aldrig har lært, hvordan man kommunikerer på en ordentlig måde og at det i et parforhold ikke handler om at få ret men om at nå frem til et kompromis, som begge, i respekt for hinanden, kan leve med. Det er helt karakteristisk, når der bliver boret lidt dybere, at begge kommer fra hjem, hvor de også har været udsat for psykisk vold, eller hvor de har kunnet se, at det var det våben far brugte imod mor. Udøvede far også psykisk vold mod børnene, vil der komme en voksen, som aldrig har fået lov til at udtrykke sine behov eller har oplevet, at en samtale ikke behøver at udarte sig til et skænderi, men kan foregå på en værdig og kærlig måde,” fortæller Hanne Pedersen.

I nogle forhold lykkes det dog desværre aldrig for parret at få en bedre kommunikation og den bedste løsning er så, at forholdet opløses.

”Får jeg muligheden, prøver jeg at motivere kvinden for at tale med andre og eventuelt komme i en selvhjælpsgruppe. Rødstrømpebevægelsen gamle motto ”Gør det private politisk” er stadig et vigtigt motto, fordi det er så supervigtigt at erkende og opleve, at andre har haft de samme oplevelser, og at man måske godt, i modsætning til Emma Gads anbefalinger, må vaske sit skidne sengetøj offentligt,” understreger Hanne Pedersen.


Det er tilladt at anvende indhold fra artiklen med henvisning til, at historien er kommet fra LOKKNyt #3, november 2011